Min Kropsterapeut

Anja Hennings

Hvad er kropsterapi

Jeg er uddannet kropsterapeut ved Body Self Development System .

Body Self Development System er en unik & dybdegående dansk behandlingsform, som er meget effektfuld i forhold til at behandle spændinger og smerter i muskler og led. 

Behandlingen aktiverer kredsløbet i kroppen. Den øgede blod og lymfegennemstrømning betyder, at kroppen kan slippe spændingerne i muskulaturen og selv genskabe balance.

Kroppen ses som en helhed, hvor de fysiske og psykiske belastninger sætter sig som spændinger og hvor krop og sind gensidigt påvirker hinanden. Denne måde at se kroppen på er helt afgørende for behandlingen. Et eksempel på det er, at et knæproblem ikke ses isoleret. Det kan hænge sammen med en spændt og dårligt fungerende mave pga. en stresset dagligdag.

Behandlingen kombinerer dybdegående pulserende massageteknikker, frigørende led bevægelser, Zoneterapi, Akkupressur, samtale og ikke mindst brug af åndedrættet. 

Åndedrættet har afgørende betydning for vores fysiske og psykiske velvære og er en central del af behandlingen. Når vi trækker vejret korrekt hjælper vi kroppen til, at give slip på spændinger og affaldsstoffer. Mentalt/psykisk skaber vi rum i os selv, fordi vi via åndedrættet skaber kontakt til ophobede følelser og sanseindtryk som vi efterfølgende kan give slip på. 

Behandlingsformen er gavnlig for alle uanset om du ønsker at forbygge eller behandle sygdom.

Behandlingerne kan afhjælpe:

Problemer i bevægeapparatet, organproblemer samt nerve- og sanseproblemer.
Stress, angst, traumer, gigt, forstuvninger, smerter, ømhed, piskesmæld, kold skulder, tennisalbue, museskader, ryg- og nakkeproblemer, eksem, allergi, astma, fordøjelsesproblemer og kroniske infektioner.

Behandlingen

Samtale:

Behandlingen begynder med en kort samtale, hvor du kan fortælle hvordan du har det og hvad du gerne vil have at vi skal arbejde med.


Selve behandlingen:

Efter den indledende samtale forlader jeg rummet, så du kan komme på briksen i fred og ro. Du skal beholde underbukser/trusser på. Hvis du ønsker det kan du beholde Bh/undertrøjen på.

Under behandlingen ligger du under et tæppe imens jeg behandler dig på kroppens for og bagside.

Jeg bruger min indføling til at lokalisere dine spændinger og kombinerer massage af musklerne, pulsering af kroppen og bevægelse af leddene med akupressur- og zone tryk. Alt sammen med fokus på dit åndedræt.

Almindelige fysiske reaktioner under behandlingen er hoste, påvirkning af slimhinder i næse og svælg, øget svedproduktion eller en fornemmelse af kulde/varme. Forløsningen at dine spændinger kan også sætte gang i en følelsesmæssig reaktion med latter, vrede eller gråd.

Behandling varer mellem 50-60 minutter inklusiv af- og påklædning.

Efter behandlingen

Vil din krop være afslappet, afspændt og fuld af ny energi. Du vil føle en indre ro og en lethed i din krop og i dit åndedræt.

Hvis du har mange spændinger kan du opleve at du bliver træt. Det er en helt naturlig reaktion på behandlingen som vil aftage efterhånden som dine spændinger forløses. 

Jeg er registreret alternativ behandler (RAB) hos Sundhedsstyrelsen i Body SDS behandling.

RAB sikrer kvalitet i behandlingen, da der løbende er krav om efteruddannelse. Nogle sundhedsforsikringer giver tilskud til RAB godkendte behandlere, så undersøg om du er dækket af din sundhedsforsikring.

Priser

1 behandling 650 Kr  ** / 550 Kr. ***

Klippekort 5 behandlinger  2925 **

** Voksne

***Børn under 12 år/Studerende med studiekort/Pensionister.

Betaling:
Kontant betaling eller Mobile Pay

Gavekort:
Hvis du ønsker at købe et gavekort kan du sende mig en sms med navn på modtageren og den adresse som gavekortet skal sendes til.
Når beløbet er modtaget via Mobile Pay sender jeg gavekortet senest dagen efter.

Gyldighed 3 år fra købsdatoen

Klippekort:
Kortet er personligt og gyldigt 1 år fra købsdatoen.

Afbud:
Afbud skal ske senest 24 timer før din aftale. Hvis du udebliver eller melder afbud senere afregnes der fuld pris.

Behandler

Mit navn er Anja. Jeg er født i 1969 og bor i Rødovre.
Jeg er uddannet kropsterapeut ved Body Self Development System i 2015.
Jeg har været selvstændig behandler siden 2013 og er registreret alternativ behandler (RAB) hos Sundhedsstyrelsen i Body SDS behandling. Jeg har klinik i Holbæk og på Østerbro. 

Jeg har en fortid inden for det offentlige, hvor jeg gennem mange år arbejdede med økonomistyring og personaleadministration. De sidste år med en tiltagende erkendelse af, at jeg arbejdsmæssigt skulle i en anden retning.

Min indgang til uddannelsen som Body SDS Kropsterapeut blev en sygemelding med stress, hvor jeg udover samtaleterapi også havde en helt klar følelse af, at jeg skulle arbejde med mig selv rent kropsligt. Med hjælp fra en dygtig Body sds kropsterapeut fik jeg forløst mine psykiske og fysiske spændinger og fik genskabt balance i krop, følelser og nervesystem. Min egen oplevelse med Body sds gav mig en helt ny kropslig erfaring. Jeg forstod pludselig, i hvor høj grad vores fysiske krop og vores psykiske tilstand er forbundet. Det er denne oplevelse jeg nu ønsker og håber på, at kunne give videre til mine klienter.

Jeg lever et aktivt liv med træning og med fokus på ernæring. Jeg er meget nysgerrig på kostens betydning for både vores fysiske og psykiske sundhed og velvære. Jeg foretrækker selv at spise så naturlige og uforarbejdede fødevarer som muligt- dog uden at være fanatisk. I et balanceret liv er der også plads chokolade. 🙂

Det er en stor glæde for mig, at arbejde med andre mennesker. Jeg nyder at have kontakt med mennesker med vidt forskellig baggrund og problematikker. Det er dejligt at se, hvor lidt der mange gange skal til ,for at afhjælpe skavanker og bringe kroppen tilbage i balance.

Efteruddannelse:
2016 Phoas v/ Nicolai Foged 1 dag
2016 Traumebehandling v/ Nicolai Foged 2 dage

Bestil Tid Her

Bestil Tid

Kontakt

Tif:   61774919

Adresser

Min Kropsterapeut
V/ Anja Hennings
c/o Bodycheck
Ryesgade 72
2100 København Ø

Min Kropsterapeut
V/ Anja Hennings
c/o Balancehuset
Nygade 12 A 1 sal
4300 Holbæk